Fonde og ETF'er
ETF'er og investeringsforeninger: sådan fungerer de
ETF'er, investeringsforeninger og indeksfonde samler mange værdipapirer i én investering. Her er forskellene, hvad de koster, hvordan de beskattes, og hvordan du læser fondens faktaark.
K
Kasper
Redaktør & medstifter
5 min. læsetid
Indholdet er ikke finansiel rådgivning. Investering indebærer risiko, og du kan tabe din kapital.
Kort svar
En investeringsforening og en ETF er begge fonde, der samler mange investorers penge og investerer i mange værdipapirer. En ETF handles på børsen hele dagen som en aktie. Indeksfonde følger et indeks i stedet for at vælge selv. Fondene tager løbende omkostninger, som står i faktaarket. Akkumulerende fonde geninvesterer udbyttet, udbyttebetalende udbetaler det. Skatten afhænger af fondstypen og af, om fonden står på Skattestyrelsens positivliste.
Fond, ETF og investeringsforening: hvad er forskellen?
Ordene bliver ofte brugt i flæng, men der er forskelle:
Fond er den brede betegnelse for en pulje af penge fra mange investorer, som forvaltes samlet og investeres i mange værdipapirer.
Investeringsforening er den typiske danske form. Du køber andele (investeringsbeviser), og mange danske foreninger handles også på Nasdaq København.
ETF står for exchange traded fund. Den handles på en børs hele dagen til en løbende kurs, ligesom en aktie. Mange ETF'er er udenlandske, fx fra Irland eller Luxembourg.
Indeksfond er en fond, der følger et indeks, fx et globalt aktieindeks, i stedet for at en forvalter vælger aktierne. Både investeringsforeninger og ETF'er kan være indeksfonde. Nordnets egne indeksfonde er ikke børshandlede og kan derfor ikke købes på en aktiesparekonto.
De fleste fonde, der sælges til private i EU, følger EU's UCITS-regler, som stiller krav til blandt andet spredning og oplysninger til investorerne.
Indeks og passive fonde
En passiv fond køber de værdipapirer, der indgår i et indeks, i samme forhold som indekset. Målet er at give indeksets afkast minus omkostninger. En aktiv fond har en forvalter, der vælger værdipapirerne for at prøve at gøre det bedre end markedet. Aktive fonde har typisk højere omkostninger, fordi forvaltningen koster mere. Læs mere i guiden om investeringsstrategier.
Løbende omkostninger
Alle fonde trækker omkostninger til forvaltning og drift direkte i fondens værdi. Du ser dem ikke som en regning. De står i faktaarket som løbende omkostninger eller ÅOP (årlige omkostninger i procent).
Løbende omkostninger | Pr. år ved 10.000 kr. | Pr. år ved 100.000 kr. |
|---|---|---|
0,2 % | 20 kr. | 200 kr. |
0,5 % | 50 kr. | 500 kr. |
1,5 % | 150 kr. | 1.500 kr. |
Oven i det kommer kurtage, når du køber og sælger, og eventuelt valutaveksling. Se eksempler i guiden om gebyrer ved investering.
Akkumulerende eller udbyttebetalende
Udbyttebetalende (udloddende) fonde udbetaler udbytte til dig, typisk en eller flere gange om året. Danske udloddende investeringsforeninger skal udlodde en vis del af afkastet hvert år (minimumsbeskatning).
Akkumulerende fonde geninvesterer udbyttet i fonden, så det indgår i kursen.
Om en fond er akkumulerende eller udbyttebetalende, har betydning for skatten, fordi det ofte hænger sammen med, om den beskattes efter realisations- eller lagerprincippet.
Skat på fonde og ETF'er
Fondstype | Princip | Indkomsttype |
|---|---|---|
Danske aktiebaserede investeringsforeninger med minimumsbeskatning | Realisation: skat ved salg og af udlodninger | Aktieindkomst |
Aktiebaserede investeringsselskaber på positivlisten (de fleste aktie-ETF'er) | Lager: skat hvert år af værdiændringen | Aktieindkomst |
Aktiebaserede investeringsselskaber, der ikke står på positivlisten | Lager | Kapitalindkomst |
Obligationsbaserede fonde | Afhænger af typen | Kapitalindkomst |
Positivlisten er Skattestyrelsens liste over aktiebaserede investeringsselskaber. Listen for 2026 blev offentliggjort den 28. september 2026 og findes på Skattestyrelsens side om investeringsforeninger og -selskaber. Det er også positivlisten, der afgør, om en ETF må købes på en aktiesparekonto. Læs mere i guiden om skat på investering.
Sådan læser du et faktaark
Fonde, der sælges til private i EU, skal have et kort faktaark, der hedder central investorinformation (på engelsk KID). Kravet kommer fra EU's PRIIPs-forordning (nr. 1286/2014). Faktaarket fylder få sider og har altid de samme afsnit:
Mål og investeringspolitik: hvad fonden investerer i, og om den er aktiv eller passiv.
Risikoindikatoren: en skala fra 1 (lavere risiko) til 7 (højere risiko). En bred aktiefond ligger typisk højere på skalaen end en obligationsfond.
Resultatscenarier: eksempler på, hvad investeringen kan være værd i gode og dårlige forløb. De er beregnede eksempler, ikke løfter.
Omkostninger: de løbende omkostninger og eventuelle købs- og salgsomkostninger, i kroner eller procent.
Anbefalet investeringsperiode: hvor længe udbyderen mener, man bør holde investeringen.
Du finder faktaarket hos fondsudbyderen og typisk også i platformens ordrevindue. Nordnet skriver, at central investorinformation kan findes i ordreafgivelsesvinduet og på fondens produktside.
Hvor kan du købe fonde og ETF'er?
Platform | Udvalg og vilkår |
|---|---|
Investeringsforeninger, fonde og ETF'er. Månedsopsparing uden købskurtage fra 100 kr. om måneden. Egne indeksfonde, som dog ikke kan købes på aktiesparekonto. | |
Saxo oplyser over 7.400 ETF'er. Månedsopsparing uden købskurtage i investeringsforeninger i kroner fra de udbydere, Saxo har med. | |
ETF'er uden kurtage. Udenlandsk platform, så du selv skal indberette gevinst og tab til Skattestyrelsen. |
Kilder: platformenes egne prislister og sider, kontrolleret 4.-8. oktober 2026.
Investering i fonde og ETF'er indebærer risiko. Værdien kan falde, og historiske afkast er ingen garanti for fremtiden.
Kilder og kontrol
Skattestyrelsen: Skat af investeringsbeviser og liste over aktiebaserede investeringsselskaber. Kontrolleret 8. oktober 2026.
EU's PRIIPs-forordning (nr. 1286/2014) om central investorinformation.
Nordnets, Saxos og eToros egne sider om fonde, ETF'er og månedsopsparing. Kontrolleret 4.-8. oktober 2026.